fbpx
  • Kun egne installatører
  • Hurtig levering
  • Landsdækkende montage
  • Uforpligtende tilbud

Ladestander.dk – Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Vi har samlet de mange spørgsmål, som vi modtager på denne side. Det kan være du kan finde svar på dit spørgsmål herinde, ellers er du altid velkommen til at kontakte os direkte.

Ladestander generelt

Hvor længe må man holde ved en ladestander?

Der er forskellige regler om tidsbegrænsning ved opladningssteder. Det er derfor vigtigt, at du orienterer dig om de specifikke regler for området, inden du forlader bilen for længe.

Tidligere har elbiler kunne parkere gratis mange steder. Dette har været grund til en del forvirring, da mange fortsat tror, at de kan parkere gratis. Du skal dog altid huske at stille uret, hvis du er lidt i tvivl.

På en ladestander i privaten, bestemmer du dog helt selv, hvor længe du vil holde på pladsen. Derudover bestemmer du også selv, hvornår ladestanderen skal oplade din bil.

Hvorfor skal jeg købe en privat ladestander til min elbil?

Til mange el- og hybridbiler kan man få et ladekabel, som du kan bruge til at lade din bil op med via en normal stikkontakt. Det kan være smart i enkelte situationer, men mindre smart, hvis der er tale om hyppige ladninger det samme sted. Her vil en ladeboks/ladestander både være en praktisk og økonomisk løsning.

Opladning via ladekabel til en stikkontakt tager nemlig lang tid i forhold til opladning med en ladeboks. Ikke nok med det går væsentligt hurtigere, så slipper du for at bekymre dig om at overophede din elinstallation i stikkontakten. 

 

En anden ting er at du med en ladestander kan få et bedre overblik over dit elforbrug. Det er med en ladeboks med wifi nemlig muligt at styre og overvåge den fra en app. På den måde kan du nemt overvåge dit elforbrug, og gøre det muligt at lade din bil om natten, hvor elpriserne er lavere end om dagen. 

 

Den tredje grund er være noget Ladestander.dk, kan tilbyde dig. Du kan nemlig tegne en serviceaftale med os på din ladestander. Så står vi for vedligeholdelse og reparationer, så du kun skal tænke på at lade din elbil op.

Hvordan fungerer en ladestander?

Din ladestander er sandsynligvis tilsluttet strømmen i dit hus/bolig. Den type strøm der er tilgængelig er det der hedder vekselstrøm (AC). Rent teknisk kan man ikke lagre AC-strøm på et bilbatteri, men derimod jævnstrøm (DC).

Ladestanderen virker derfor på den måde, at den sender AC-strøm igennem ladekablet, og ind til din el- eller hybridbil. I bilen sidder der en “on board charger” (OBC), som selv laver AC-strømmen om til DC-strøm, så det kan lagres på bilens batteri.

Hvem er ladestander.dk og hvem står bag?

Ladestander.dk består af et sammentømret team, der har specialister siddende hele vejen rundt. Vi har et kontor, der håndtere det administrative, så vores egne installatører kun skal tænke på at yde den bedste service for kunden, når de er ude på opgaver.

Hvad er en ladestander/ladeboks?

En ladestander/ladeboks er en ladestation der bruges til at oplade din el- eller hybridbil. Det er den der er tillsluttet elnetværket, og sørger for at afgive strømmen til din elbil. For at benytte en ladestander, skal du blot tilslutte ladekabel fra ladestander til din elbil. På den måde minder en ladestander meget om en optankning på en normal tankstation.

Hvad er forskellen på ladestander og ladeboks?

Der er som sådan ikke en forskel på en ladestander og ladeboks. Det er begge betegnelser for det samme, nemlig en ladestation til din elbil.

Forskellen ligger primært i design og placering af de to typer. En ladeboks er lavet til at hænge på ydervæggen af dit hus, eller inde i din garage. En ladestander derimod er en “stang” du kan placere frit – evt i et stykke jord ved siden af indkørslen.

Hvor kan jeg finde offentlige ladestandere til elbiler i nærheden af mig?

Du kan finde offentlige ladestandere til elbiler i nærheden af dig ved hjælp af forskellige apps eller hjemmesider, såsom Clever, E.ON, PlugShare og flere andre.

Opladning af elbilen

Hvilken stiktype skal jeg bruge til opladning af elbil?

I Danmark er der på nuværende tidspunkt heldigvis ikke mange forskellige stiktyper til el-køretøjerne. Der er nemlig primært kun tale om et Type 1- eller Type 2-indtag. Er du i tvivl hvilken type din bil bruger, kan du finde svaret i vores guide om valg af ladekabel.

Hvilken ladestander skal jeg vælge?

Ladestandere og ladebokse kommer i mange forskellige versioner. Du skal naturligvis finde den ladestander, der passer til dit og din bils ladebehov.

Hvilket kabel skal bruges til en ladestander?

Når du køber et ladekabel skal det naturligvis passe i begge ender (bilen og ladestationen). Den moderne og normale løsning er på nuværende tidspunkt et Mode 3-kabel, der har et Type 1- eller Type 2-indtag, som kommer an på bilen du skal have opladet.

Må man lade elbil via stikkontakt?

Det korte svar er “Ja”, det må du godt. Det er dog den generelle anbefaling, at man kun bruger den såkaldte “mormor lader” som nødløsning. Dvs. at det helst ses, at du bruger denne type opladning, hvis du ikke har andre muligheder.

Grunden til det ikke anbefales, er for det primært at det tager lang tid. Fordi opladningen af bilen tager så lang tid, kan der i længden opstå overbelastninger og overophedninger af den strømtilslutning, der bliver anvendt.

Hvor lang tid tager en opladning med ladestander?

Det er et spørgsmål, der kan være svært at give et korrekt og endegyldigt svar på, da der er flere ting der kan påvirke ladetiden. Vi bruger dog en meget grov tommelfingerregel, så du kan udregne et estimat på opladningstiden.

Brug følgende formel:
Ladetid (timer) = Batterikapacitet (kWh) / Ladeeffekt (kW).
OBS denne formel tager ikke højde for hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet i forvejen. Det er derfor et estimat af opladningstider fra et tomt batteri.

Økonomien ved egen ladestander

Hvad koster en ladestander?

Ladestandere og ladebokse er ligesom så meget andet produktkategorier, hvor der er stort spænd i hvad du skal betale for dem. Med denne forskel, er der naturligvis også forskel på kvalitet og funktionsmuligheder.

De billigere ladebokse/ladestandere ligger i omegn af de 4-5.000 kr. hvorimod de dyre kan komme over 20.000 kr. I manges tilfælde er de billigere modeller til at foretrække og samtidig det rigtige valg.

Hvad koster en opladning hjemme?

Ligesom benzinpriserne så svinger elpriserne meget. Det kan derfor være svært at give et endegyldigt svar på hvad en opladning koster. Det er dog muligt at lave en cirka regning på det, hvis du kender den pris, som du betaler pr kWh. 

Et batteri med 40 kWh kan holde på 40 kWh. Så hvis du betaler 2 kr. pr kWh, vil en fuld opladning fra nul koste dig 80 kr. Der er dog typisk omkring 10% strømtab når du oplader, hvilket vil sige du skal lægge 10% oveni i 80 kr fra eksemplet.

Er det billigere at eje ladestanderen selv?

Det korte svar er ja! Det vil være en billigere løsning for dig, at lade på din egen ladestander, fremfor at benytte ladebokse ude i byen.

Hvad koster det at installere en ladestander til elbiler derhjemme?

Installation af ladestander kan være meget forskellige fra husstand til husstand alt efter, hvor ladestanderen ønskes placeret, hvor eltavlen er og hvor mange boringer af vægge der skal til. Typisk koster en installation cirka 4.500 kr. og op.

Hos Ladestander.dk kan du finde faste priser på installation af ladestander. Vi er landsdækkende, hvilket også betyder samme priser uanset, hvor i landet vi skal hen at installere din nye ladestander (gælder dog kun alle bro-faste øer).

Du kan finde en beskrivelse af hvad vores standard installation indeholder; Standard installation

Ring eller skriv

25 60 60 90

salg@ladestander.dk

Åbningstider: Man – tor: 9:00 – 17:00
Fredag: 9:00 – 15:00

Spørgsmål? Ring til os

Henrik

Telefon ikon

    Din indkøbskurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen