Fordele ved din egen private ladestander
- Udgivet 20/05/2022
- Læsetid: 5 minutter
Overvejer du at få monteret din egen ladestander? Er du ikke sikker på det kan betale dig? Der kan være mange fordele at finde, ved at få sin egen private ladestander installeret derhjemme. Udover det åbenlyse at det naturligvis er nemmere at komme til at lade din elbil fremover, så er der flere fordele, som du muligvis ikke har tænkt over før. Ladestander.dk er vilde med ideen om ladestandere udbredt i hele Danmark, så vi kan få skub i elbilernes udvikling.
Vi giver dig i derfor i denne artikel en række fordele, du selv kan vurdere og forholde dig til, i forhold til at få din egen ladestander derhjemme.
Privat ladestander i hjemmet gør dit liv nemmere
Selvom der de seneste år er blevet installeret rigtig mange offentlige ladestationer til elbiler, så kan det stadig være en pine at finde en ledig plads mange steder i landet. Hos Ladestander.dk synes vi ikke det bør være et problem at lade din elbil, hvilket er grunden til vi forsøger at installere så mange som muligt rundt omkring i Danmark, så du altid har en ladestander tæt på.
Er du dog en person der er hjemme at runde hver eneste dag, er den nemmeste løsning for dig dog at få din helt egen ladestander. På den måde skal du ikke holde i kø eller vente i din bil imens den oplader et eller andet sted.
Ladestander/ladeboks er mere sikkert end ladekabel til stikkontakt
Det er altid rart at kunne føle sig sikker. Dette bør også gælde, når du sætter din elbil til opladning derhjemme. Der er stadig mange, der oplader deres elbiler med det ladekabel, der følger med bilen og som kan tilsluttes strøm via en stikkontakt, et såkaldt mormorkabel. Det er dog desværre ikke altid en sikker metode at benytte. Hvis opladningen tager lang tid, kan det nemlig i værste tilfælde overophede elinstallationen i stikkontakten, der kan føre til kortslutninger.
Den bekymring slipper du for med en ladeboks, der er lavet til opladning af elbiler og med de rigtige foranstaltninger. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man får lavet en sikringsgruppe og fejlstrømsafbryder til din installation af ladestander. Det er et krav at arbejdet udføres af en autoriseret elinstallatør. Dette er naturligvis en del af standard installationen hos ladestander.dk.
Du kan læse meget mere om Sikkerhedsstyrelsens krav ved installation af ladestandere her. Ladestander.dk sørger naturligvis for at overholde at gældende krav vedrørende din installation af ladestander.
Oplad din elbil hurtigt med egen ladestander
En stor fordel ved ladestandere er deres opladningstider. Ladestandere kan ganske enkelt lade din elbil hurtigere op end andre metoder. Hvis du vil vide hvor hurtigt en ladestander kan oplade din bil, kan du med en yderst grov tommelfingerregel regne opladningstiden. Du kan udregne følgende formel: Ladetid (timer) = Batterikapacitet (kWh) / Ladeeffekt (kW)
Billigere opladning med privat ladestander
Når du har din egen ladestander, kan du naturligvis også selv bestemme over den. Via app løsninger til din ladeboks, er det muligt at kontrollere den fuldt ud. Du kan selv bestemme hvem der må bruge den til opladning og hvor meget det skal koste for dem. Derudover kan du indstille den til at oplade din bil om natten. Strøm og el er generelt billigere om natten, hvilket kan spare dig en væsentlig sum, når man kigger på besparelser over et helt år. Helt generelt vil du også betale mindre i kWh.
Slip for bekymringerne på din ladestander med en serviceaftale
Når du køber og får monteret en ladestander fra Ladestander.dk, får du samtidig muligheden for at tegne en serviceaftale med os. I denne serviceaftale indgår løbende vedligeholdelse og reparationer i garantiperioden for ladestanderen. På den måde behøves du ikke bekymre dig om fejl og mangler omkring din ladestander – Det tager vi os af.
Ring eller skriv
25 60 60 90
salg@ladestander.dk
Åbningstider: Man – tor: 9:00 – 17:00
Fredag: 9:00 – 15:00