Produktbeskrivelse
Easee Charge Up er en lille og effektiv ladestander til hjemmet, som kan levere op til 22 kW ved 3-faset installation og op til 7,4 kW ved 1-faset installation. Den er udviklet til privat hjemmeopladning og passer til alle elbiler, alle faser og de mest almindelige elnet, så du får en fleksibel løsning, der også er klar til fremtidige behov.
Easee Charge Up er udstyret med en række smarte funktioner, som gør hverdagen med elbil nemmere. Du kan følge ladestatus, styre opladningen og se historik og forbrug direkte i Easee App. Laderen har også indbygget RFID-læser, Wi-Fi, Bluetooth og indbygget LTE-forbindelse, så du får en moderne og opkoblet ladeoplevelse.
Charge Up er kompatibel med alle elbiler med Type 2-løsning og er designet til at fungere med både nuværende og kommende behov i hjemmet. Den understøtter blandt andet lokal belastnings- og fasebalancering via Easee Link, og der kan installeres op til 3 ladere i samme hjemmeinstallation. Det gør Easee Charge Up til et stærkt valg for familier med flere elbiler eller for dig, der vil fremtidssikre din opladning derhjemme.
Når du køber en ladestander fra Ladestander.dk, ejer du selv produktet. Vælger du Easee Charge Up uden montage, sender vi ladestanderen direkte til dig. Vælger du inkl. montage, sørger vi naturligvis for at installere den på adressen, så den er klar til brug. Vi har desuden ingen krav om binding til elselskab eller strømaftale – det bestemmer du helt selv.
Kontakt os for tilkøb af Easee Equalizer – 25 60 60 90 eller salg@ladestander.dk
Design
Designet og udviklet i Norge til moderne hjemmeopladning. Easee Charge Up har et kompakt format på 256 x 193 x 106 mm og fylder derfor minimalt på husmuren eller i garagen. Den leveres som standard i sort, men frontcover kan tilkøbes i andre farver, hvis du ønsker et udtryk, der passer bedre til din bolig.
Ladestanderen er bygget til nordiske forhold og er både IP54-certificeret og IK10-klassificeret. Det betyder, at den er udviklet til at modstå regn, fugt, støv og daglig udendørs brug i det skandinaviske klima.
Opladning med Charge Up
Kan levere fra 1,4 til 22 kW afhængigt af installation og strømnet. Ved 1-faset installation kan den lade med op til 7,4 kW, og ved 3-faset TN-installation kan den levere op til 22 kW. Den understøtter TN, IT og TT-net og tilpasser sig automatisk den aktuelle installation.
Der kan installeres op til 3 Easee-ladere i samme hjemmeinstallation, og systemet understøtter lokal belastnings- og fasebalancering. Det giver en mere intelligent udnyttelse af den tilgængelige strøm i boligen.
Type 2 stik i front. Ladekabel medfølger ikke. Indbygget energimåler med en nøjagtighed på ±2 %.
Funktioner
Indbygget Wi-Fi, Bluetooth og LTE-forbindelse giver stabil adgang til funktionerne i Easee App. Her kan du blandt andet starte og stoppe opladning, se ladestatus, planlægge opladning og følge dit strømforbrug.
Easee Charge Up har integreret RFID/NFC-læser til adgangskontrol og understøtter også permanent låsning af Type 2-kablet. Laderen opdateres løbende med nye funktioner via trådløse softwareopdateringer, så du får en løsning, der kan udvikle sig over tid.
Den er desuden udstyret med indbygget sikkerhed som temperaturmåling, overbelastningsbeskyttelse, integreret fejlstrømsbeskyttelse type A og 6 mA DC-detektering. Det er med til at sikre en tryg og stabil opladning i hverdagen.
Garanti
Easee og Ladestander.dk ønsker at give dig en ladeløsning, du kan stole på i mange år frem. Derfor leveres Easee Charge Up med 5 års producentgaranti i henhold til Easees garantibetingelser.
Fordele ved køb af ladestander ved Ladestander.dk
Vi er aut. el installatør og flere års erfaring med rådgivning og opsætning af ladestander i hele landet.
Efter du har bestilt en ladestander
Har du købt en ladestander uden montering vil din ladestander og evt. tilkøb blive sendt til dig indenfor 1-4 hverdage. Inden afsendelse vil du modtage en mail med vores standard dokumenter, salgs og leveringsbetingelser. Vi kontakter dig INDEN vi sender din ladestander.
Vil du læse mere om EL-kit og installation? – Klik her






