Sikkerhed og god praksis for installation af ladestandere
- Udgivet 23/08/2023
- Læsetid: 6 minutter
Velkommen til vores artikel om sikkerhed ved installation af ladestandere til elbiler. Når det kommer til at opgradere sit hjem eller virksomhed med en ladestander til elbiler, er det vigtig at sikkerheden er i orden. Det er faktisk afgørende at prioritere sikkerhed for at undgå potentielle farer og dermed beskytte både ejere, elbiler og installationer. I denne artikel vil vi dykke ned i vigtige sikkerhedsmæssige aspekter ved installationen af ladestandere.
Gør-det-selv installationer er ulovlige
Der bliver stadig måned for måned solgt flere elbiler i Danmark. Det betyder naturligvis også, at der skal installeres mange nye ladestandere i carporte og indkørsler. En del online forhandlere af ladebokse og ladestandere er gode til at sælge produkter til billige penge. De glemmer dog ofte at fortælle kunderne, at installation skal foretages af en autoriseret el-installatør, og derfor ikke er “gør-det-selv” arbejde.
Det er problematisk når det kommer til opsætning af ladestandere. Disse regler skal følges for at kunne opretholde sikkerheden i installationen. Blandt andet kræver en ladestander/ -boks én dedikeret sikringsgruppe og et HPFI-relæ.
→ Læs også: Fordele ved din egen private ladestander
Ladestander.dk er autoriseret el-installatør
Som autoriseret elinstallatør har vi den nødvendige ekspertise og erfaring til at udføre sikre og korrekte installationer af ladestandere til elbiler. Vores team af dygtige elektriker / teknikere er uddannet og har omfattende viden om de tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter ved opladning af elbiler. Vi er opdateret med de nyeste standarder og bestemmelser inden for el installationer, hvilket giver dig tryghed og sikkerhed i vores arbejde.
→ Læs også: Derfor skal du have en ladestander i dit sommerhus
Sikkerhed: Regler og lovgining ved installation af ladestander
Vi har listet en række sikkerheds og installationsmæssige regler op her:
- Alle ladebokse skal have deres egen gruppe i eltavlen med fejlstrømsrelæ (Type A).
- Nogle ladebokse kræver dog et fejlstrømsrelæ med Type B. Dette koster et tillæg ved installation.
- Der skal være jordforbindelse i installationen. Bilernes sikkerhedsfunktion kan forhindre opladning, hvis dette ikke er tilfældet.
- Tykkelsen af kabel mellem tavle og ladeboks skal være tilpas stor. Dette afhænger blandt andet af afstanden mellem de 2 punkter, samt opladnings hastigheden. Dette er ofte 11kW, men kan også være 22kW.
Gode punkter at vide om installationen
Her er der ikke tale om regler og lovgivning, men derimod et par punkter, som man hurtigt kan overse, når man bestiller en installation af ladestander.
- Vi kan ikke komme dagen efter din bestilling. Der er typisk lidt ventetid på 2-3 uger.
- Der skal bores hul/huller i husmuren for at føre kablet fra tavle til ladestander. Har du betonvægge, er det vigtigt at nævne dette inden, da en montør typisk ikke har værktøj med til at klare sådan en boring.
- Det tager 2-5 timer at installere en ladestander. I størstedelen af denne tid, vil din husstand formentlig være uden strøm.
- Vil du have kablet nedgravet, skal du selv stå for at grave plads til kabel. Det er ikke noget der indgår i installationen.
Hvad kan der ske ved forkert opsætning?
En forkert installeret ladestander derhjemme kan medføre en række problemer og farer. Her er nogle af de potentielle risici:
- Elektrisk stød: Hvis ladestationen ikke er korrekt installeret, kan der opstå elektriske problemer, der kan føre til stød eller elektriske skader for brugerne. Dette kan være farligt for både personlige sikkerhed og for det tilsluttede køretøj.
- Brandfare: Utilstrækkelig installation, for små kabler eller dårlig tilslutning af ledninger kan resultere i overophedning og kortslutning, hvilket øger risikoen for brand.
- Beskadigelse af køretøj: En dårlig el-installation kan levere forkert spænding eller strøm til køretøjet, hvilket kan medføre skader på dets batteri eller elektriske systemer.
- Overbelastning af installationen: Hvis ladestationen ikke er korrekt installeret, kan der opstå overbelastning, hvilket kan føre til strømafbrydelser og beskadigelse af installationen.
- Manglende overholdelse af regler og standarder: Forkert installation kan resultere i manglende overholdelse af lokale eller nationale elektriske regler og standarder, hvilket kan medføre bøder eller retlige konsekvenser.
- Potentielle forsikringsproblemer: En forkert opsat ladestander kan føre til, at forsikringsselskabet nægter dækning i tilfælde af skader eller ulykker, der er forårsaget af den dårlige installation.
Har du spørgsmål om installation eller ladestander, kan du udfylde formularen herunder. Så skal vi nok vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også ringe på 25 60 60 90 eller kontakte os her.
Ring eller skriv
25 60 60 90
salg@ladestander.dk
Åbningstider: Man – tor: 9:00 – 17:00
Fredag: 9:00 – 15:00